Prime Office A/S
Prime Office A/S investerer primært i centrale beliggende bolig-,kontor-, og erhvervsejendomme.
Optaget til handel
Aktierne er optaget til handel og officiel notering på OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S den 1. juli 2008. den 27. maj 2015 blev selskabets aktiekapital forhøjet med 106.444 mio. DKK i forbindelse med en emission for selskabets eksisterende aktionærer. I en rettet emission den 16.10.2017 blev selskabets kapital forhøjet med 15 mio. DKK
I forbindelse med køb af to kontorejendomme i Kiel den 27.12.2019 blev aktiekapitalen forhøjet med 15 mio. DKK til 189, 6 mio. DKK.
Første selskab med velbeliggende KONTOREJENDOMME på børsen i 2008
Prime Office gik på Børsen i 2008 med det formål at investere i attraktive kontorejendomme i Nordtyskland. I 2015 købte selskabet for ca. 900 mio. DKK 3.232 lejligheder i Nordtyskland, og blev dermed overvejende et boligejendomsselskab. I 2017 købtes MC Property Fund Hamburg GmbH, hvor bolig-og erhvervsejendomme i Hamborg kom til med ca. 800 mio. DKK.
I 2019 købte Prime Office to kontorejendomme på havnen i Kiel for 396 mio. DKK. I dag udgør boliger 73%, kontor 12%, og selskabet har dermed en stærk portefølje af bolig-kontor-og erhvervsejendomme i Nordtyskland. Investeringsejendommene andrager a. 2,97 mia. DKK og selskabets egenkapital er på 1,18 mia. DKK.
Boligejendomme
Den 1. juni 2015 erhvervede Prime Office A/S 59% af ejendomsselskabet, K/S Danske Immobilien, der ejer 3.232 lejligheder i Nordtyskland.
Læs mere om Boligejendommene i Prime Office A/S
Bolig-og erhvervsejendomme i Hamburg
Den 16.10.2017 besluttede, et stort flertal af selskabets aktionærer, på den ekstraordinære generalforsamling at købe 66,40% af aktierne i MC Property Fund Hamburg GmbH. Dermed fik Prime Office - Hamborg - på landkortet. Selskabet investerer i bolig-og erhvervsejendomme.
Læs mere om selskabet i præsentationen på generalforsamlingen
Vurderingsrapport for MC Property Fund Hamburg GmbH fra 2020
Kontorejendomme på havnen i Kiel
I 2019 købte Prime Office A/S 94% af Germania Arkaden i Kiel og 85% af Sell Speicher GmbH på havnen i Kiel.
Ejendomme på 6.700 m2 og 7.400 m2 udlejet til pensions-og forsikringsselskaber, bank, speciallæger, advokat og revisorer.
Læs mere om selskaberne og investeringer her.
Udviklingsprojekt på Aarhus Ø
Den 13.5.2021 vandt Prime Office A/S et udbud på Aarhus Ø på 29.000 m2 byggeretter af boliger.
Aarhus Kommune havde i september 2020 udbudt arealerne og Prime Office A/S deltog i konkurrencen med en
række førende danske udviklingsselskaber. Prime Office A/S har i hele forløbet taget udgangspunkt i den handlingsplan og i de delstrategier
på Aarhus Ø, som Aarhus Kommune har udarbejdet. Design og skitseforslag er sket af førende danske arkitekter med John Suder-Lassen og Morten
Schmidt, Pax Architects og Rumvirke, der er henholdsvis founding fathers af SHL Architects og tidligere medarbejdere hos SHL.
Luplau & Poulsen Arkitekter fungerer som projekterende arkitekt omkring tegninger og konstruktioner med designarkitekterne.
Som rådgivende ingeniør samarbejdes med ARFY. Som landskabsarkitekt samarbejdes med ARKPLAN.
Moe er valgt som bygherrerådgiver for Prime Office.
Niras samarbejder med Prime Office og Aarhus Kommune omkring udarbejdelse af lokalplan.
Prime Office samarbejder med Aarsleff som totalentreprenør og hovedrådgiver.
Lokalplan har været i offentlig høring i januar måned 2023, og er under behandling hos Aarhus Kommune.
Hvorfor investere i Prime Office A/S?
- Attraktivt afkast på bolig-kontor og erhvervsejendomme
- stor spredning på ejendomme
- ejerskab af ejendomme for 3,4 mia. DKK
- Konkurrencedygtig omkostningsstruktur – markedets laveste omkostninger
- Soliditetsgrad på 50%
- Defensiv aktie med inflationssikring
- LTV på ca. 44% og stort set kun finansieret med realkreditgæld.
- Rentesikringer til lav rente i en årrække for p.t 75%.