By Wildside
Prime Office A/S
-

PO Walkerdamm GmbH

Prime Office A/S fortsætter sin strategi med investering i velbeliggende kontorejendomme i Tyskland og har i dag indgået aftale med IVG Management GmbH & Co Officeportfolio IV KG om køb af én kontorejendom i Kiel for EUR 6.750.000 med overtagelse pr. 1. januar 2011. Sælger er et fondsselskab under det børsnoterede IGV Immobilien AG.

 

Ejendommen har et samlet areal på 4.917 m2, hvortil kommer en parkerings kælder. Kontorlejemål udgør 3.752 m2, mens butikslejemål og lager udgør 998 m2 og 167 m2. Hovedlejere administreres af delstaten Slesvig-Holstein med en lejeandel på 56 %. Den gennemsnitlige restløbetid på lejekontrakterne er over 5 år. Andre lejere er forsikringsselskab, advokatkontor og mindre erhvervslejemål.

 

Kontorejendommen er beliggende i centrum af Kiel få hundrede meter fra havn og banegård. Ejendommen er opført i 1990 og fremstår i særdeles god kvalitet og indeholder lejemål med forskellig størrelse og individuel indretning.

 

Ejendommen har en udlejningsprocent på ca.91% og forrentning af gældfri ejendom forventes at udgøre 6,6%.

 

Yderligere oplysninger

 

Tilbage